Leo Holm´s hjemmeside    

Startside Op

Mine holdninger til..                    

 

 

 

Ud over mine mærkesager kan du herunder finder mine holdninger til:

Ældreplejen:
Det er vigtigt at vores ældre kan få en tryg, aktiv og værdig alderdom her på Ærø. Vi har i dag gode rammer til de ældre når de ikke længere kan være i eget hjem, men målet må stadig være at de ældre skal være i deres eget hjem så længe de ønsker det. Det kræver også at pleje personalet får de midler der skal bruges og de normeringer der passer til arbejdsbyrden. Alt for mange i plejesektoren er slidt ned, det skal der efter min mening gøres noget ved, så vi skal afsætte de midler der er brug for så vort plejepersonale ikke slides op i en ung alder.

Færgefarten:
Situationen er i dag at der nu ligger beregninger/en rapport på 7 forskellige løsninger/senarier for den Ærøske færgefart.
Hent hele rapporten der blev givet til kommunalbestyrelsen mandag den 23/8 2010. Den viser beregningerne af de 7 scenarier (PDF der fylder 10 MB).  Se rapporten her.

Af de 7 senarier der er beregnet går jeg ind for scenarie 7, selv om det vil nedlægge en færgerute. Beregningerne viser at der kan spares 8,1 mill. kroner årlige ved at iværksætte de tiltag, som er beskrevet i scenarie 7.

Den besparelse der her kommer, skal efter min mening bruges helt og holden til takstnedsættelser, på vore færgebilletter. Nedsættelsen skal, som jeg ser det fordeles på fragt først og fremmest, dernæst på ikke Ø-kortsbilletter og til sidst på Ø-kortsbilletter. Fordelingen skal der ses på men jeg kunne forestille mig at man i vintermånederne sætte ikke Ø-kortsbilletter ned på niveau med Ø-korsbilletter for at få flere turister med færgerne der hvor belægningen ikke er så stor. Desuden mener jeg der skal indføres "grønne afgange" på de ture, som der ikke har de store belægningsprocenter, for igen at får flere folk til øen, og så kunne en vinterfartplan måske gøre at der opnås endnu flere besparelser, som kan bruges til en prisreduktion.

Det er Søby som kommer til at miste ruten til  Fåborg,  idet det er den der skal nedlægges såfremt scenarie 7 iværksættes, men der vil dog stadig sejle færger fra Søby til Fynshav. Denne rute ønsker alle at opgradere så jeg mener at med denne løsning, vil der stadig sejle færger fra de tre havnebyer.

Det vil selvfølgelig være et tab for Søby, og her mener jeg at vi, som kommunalpolitikere skal sikre at byen ikke mister flere offentlige arbejdspladser, men tværtimod giver byen en garanti for at blandt andet skolen og børnehave røres der ikke ved.

Med en sådan garanti tror jeg at børnefamilier ville bosætte sig i området, og dermed være med til at skabe noget af det "liv", der vil gå tabt ved at byen mister en færge.

Nedenstående er skrevet i okt. 2009 før kommunevalget:
Endnu en færgerapport har set dagens i sep. 09, og den konkludere at Skovballe modellen var den mest økonomiske fordelagtige for os Ærøboer. Skovballe modellen ville kunne lave timedrift og ikke mindst sænke billetpriserne med mindst 25 %. Så vores forslag om denne løsning må jo siges at være helt rigtig, men desværre vil denne ikke kunne implementeres på grund at miljøet :-( .
Mit bud på en færgeløsning nu hvor vi ikke kan komme til Skovballe er, at vi flytter Ærøskøbing færgen til Søby og der indsættes en hurtigfærge til Svendborg. Denne hurtig færge skal kunne tage biler med og vi vil med dette kunne tilgodese pendlere og vi kunne måse få nogle flere unge til at pendle til skole i Svendborg. Jeg mener det et vigtigt at vi ser på olieøkonomi når vi også taler færger og vi kan jo se tilbage på hvad olieprisstigninger har gjort ved vore billetpriser, og der er vil ingen der tror på at olieprisen vil flade. Mit bud vil være at olieprisen igen i løbet af en tid vil nå priser der ligger langt over dagens pris, med der til stigende billetpriser. Derfor vil jeg være modstander af at lade de to tvilling færger sejle på samme rute til Svendborg, med en overfartstid på 75 min.  

Skolestrukturen:
Desværre er udviklingen at der bliver færre børn på Ærø med tiden, og der vil på længere sigt ikke være grundlag for at opretholde alle 3 kommuneskoler på Ærø. Skal vi til igen at nedlægge en skole er min holdning at der minimum skal være en skole i hver ende af øen. Friskolen som nu har kørt i nogle år håber jeg har elever nok til at overleve, idet jeg ser den, som et godt alternativ til de kommunale skoler. Vores 8 til 10 klasser som nu er samlet i Marstal, i det nye ungdomscenter har gode rammer og jeg mener at vi skal styrke dette og gøre det attraktivt at tage 10 klasse på Ærø. Efter 10 klasse så jeg gerne at flere af vore unge benyttede sig af vores lokale VUC, og jeg vil kæmpe for at de unge, såfremt de vælger benytte VUC, også kan få del i Ø-støtteordningen.
 

Børnepasningsordning:
Jeg mener at vi på Ærø har nogle gode børnepasningsordninger, disse skal efter min mening bevares, og løbende justeres så vi kan tilgodese vore børnefamiliers pasningsbehov.

Natur- nationalpark:
Ærø skal ikke være natur- eller nationalpark for en hver pris. En sådan park må ikke medføre restrektioner for landbruget og det øvrige erhvervsliv,  men skal bygges på ærøboernes egne præmisser, såfremt vi skal være en del at dette.
 

 

Senest opdateret: 03. september 2010