Leo Holm´s hjemmeside    

Startside Op

Liste C                    
Mine mærkesager Politiske jokes Liste C

 

 

Ærø i balance


Forruden i en bil er større end bakspejlet og det er jo fordi, at det er vigtigere at se fremad end bagud – sådan er det også i politik. Vi skal

se fremad og tænke langsigtet. Der findes ikke lette eller smarte løsninger, som hurtigt og med ét kan løse de udfordringer vi som ø-samfund

står overfor. Der er kun én vej fremad og det er hårdt og vedholdende arbejde. Vi Konservative har derfor udarbejdet et arbejdsprogram

som vi kalder Ærø i Balance, der har som hovedformål at håndtere de udfordringer som Ærø står overfor, således at der på lang

sigt kan skabes ét Ærø i Balance.



Det er vores langsigtede mål at skabe:

● Balance i den ærøske kommunale økonomi og i erhvervsudviklingen på Ærø.

● Balance i den ærøske demografi.

● Balance i den geografiske udvikling på Ærø.

● Balance i den miljø- og energimæssige udvikling på Ærø.

● Balance i den ærøske ældrepleje og sundhed.

● Balance i den ærøske færgedrift



Når den politiske udvikling på Ærø planlægges har der generelt været en tendens til, at den politiske planlægning og udvikling har

været styret af populisme og enkeltsager frem for en bestemt retning eller et ansvarligt og langsigtet politisk mål.

Vi Konservative mener, at hvis man vil lede udviklingen på Ærø, så er man også nødt til nøje at overveje, hvad det er for et samfund

man ønsker at aflevere til fremtidige generationer og arbejde målrettet i dén retning. Vi vil lede Ærø i en retning, som skaber balance.

De seneste mange årtier har været præget af tilbagegang og konsolidering og nu er tiden inde til at få skabt en varig balance. Derfor

har vi valgt, at vores politiske program til kommunalvalget 2013 skal være et program, som på den lange bane kan trække udviklingen

på Ærø i den rigtige retning, fordi vi vil tænke langsigtet og vi vil vende udviklingen. Vi synes, at vores børn fortjener en generation

af politikere, som tænker længere end fire år frem. Derfor tror vi på det lange seje træk.



Kort sagt:

Vi Konservative mener, at vore børn

fortjener en generation af politikere,

som tænker længere end fire år frem.

 

 

Senest opdateret: 27. december 2013